Eva Boxenbaum forsker i, hvordan organisatoriske aktører former innovation, implementering og institutionalisering af nye ledelsespraksisser og organisationsformer.
Hendes seneste forskning fokuserer på de kognitive, materielle og visuelle dimensioner af disse processer.
"Empirisk undersøger jeg arkitektur, byggepraksis, kulturarv, organisationsforskning, organisation, offentlige biblioteker, vedvarende energi, bæredygtighed, virksomheders sociale ansvar, og mangfoldighedsledelse."
Du kan læse mere om nogle af Eva Boxenbaums forskningsprojekter her:
TITAN er et kollektivt forskningsprojekt, der undersøger hvordan akademisk viden tolkes og anvendes i organisationer.
Vi studerer processerne i realtid for at finde ud af hvordan, og med hvilke forudsete og uforudsete konsekvenser, akademisk viden påvirker organisationer og i sidste ende samfundet.
Formålet med 'Tekstil i Tingbjerg' er at opdyrke et aktivt medborgerskab ved at etablere projekter med tekstilt kunsthåndværk som omdrejningspunkt. Projektet er et samarbejde mellem en række aktører med tilknytning til Tingbjerg, og søger at skabe nye forbindelser mellem alle involverede parter.
Eva Boxenbaum forsker i institutionelle entreprenører og udgiver bogen 'Ildsjæle' i 2026. Her kan du tage med på en opdagelsesrejse ind i forskningens verden og blive klogere på, hvordan ildsjæle lykkes - og hvorfor så mange støder på usynlige glasvægge og ikke når i mål trods en ihærdig indsats.
Copyright © Boxenbaum 2026